En tredjedel ned på grund af jordskælv
De japanske bilproducenter melder om begrænset bilproduktion trods bedring i landet.
Toyota, der var verdens største før jordskælvet, har meddelt den japanske presse, at der i år fremstilles 30 procent færre biler i Japan end oprindelig budgetteret. Sammen med den stigende japanske valuta, Yen'en, rammer det hårdt på pengepungen i årets regnskab.
På trods af de mange problemer forventer Toyota dog et overskud i årets regnskab, som slutter den 31. marts 2012, men det bliver mindre. Salget er også gået tilbage i Europa, men Toyota er optimistisk, når de forudser et salg i Europa på en millioner biler årligt fra 2013.
Honda har samtidig meddelt i Tokyo, at de forventer omkring 30 procent mindre overskud for indeværende regnskabsår.
Mazda fabrik i Mexico
Mazda oplyser, at overskuddet i år vil falde med mindst 16 procent. Samtidig har Mazda meddelt, at producenten opfører en ny bilfabrik i Mexico til 2,6 milliarder kroner, hvor der skal fremstilles Mazda2 og 3 om et par år i et årligt antal af 140.000 enheder. De skal sælges i Syd- og Mellemamerika.
Det nye selskab ejes af Mazda med 70 procent og Sumitomo Corp. Med 30 procent. Det er et af Japans største handelsselskaber.
Samtidig opretter Mazda et nyt selskab i Brasilien. Mazda oplyste forleden, at de stopper produktion af Mazda6 i Flat Rock syd for Detroit, men Mazda fortsætter samarbejdet med Ford, der også ejer en del af Mazda.