23948sdkhjf

Kim Lund slog til på Ring Djursland

Renault Tegee-Dan Clio Cup fik en ny vinder på Ring Djursland i tredje afdeling af mesterskabet. Kim Lund, Silkeborg, vandt begge afdelinger på den svære kuperede motorbane. Han debuterede for kun tre uger siden i klassen:

- Jeg var virkelig desperat efter min første løbsweekend på Padborg Park. Tingene fungerede ikke, men jeg har fået arbejdet med tingene og testet mere med bilen lige siden. Nu virkede det. Herligt, udtalte han efter de to sejre. Han vandt første afdeling foran Michael Christensen, Varde, og Jakob Kristensen, Selling, og anden afdeling igen foran Michael Christensen og Jan Serup, Greve. Michael Christensen fører serien med 164 point, foran Jakob Kristensen, og Christian Siepmann, Risskov, 115 point. Kim Lund er nummer seks med 88 point.

Classic Car

Der blev samtidig afviklet løb for klassiske biler med mere end 100 deltagere. De dyster i fem forskellige klasser om mesterskaber udskrevet af Dansk Automobil Sports Union, DASU, hvor man blev vidne til enkelte dobbeltvindere med Tommy Kjehr, København, og Flemming Jørgensen, Ringsted. Han viste noget af det flotteste på banen. Han havde overhalet i gul flagzone og måtte starte bagest, men det bekymrede ham ikke. Tilskuerne så 14 overhalinger, da han tog sin anden sejr i 1300 ccm-klassen. Lars Andersen, Kirke Såby, lignede også en kører, der kunne vinde dobbelt. Det var 76-klassen, men et pitstop satte ham tilbage i det ene løb. Her vandt Nils Davidsen, Borup. I klassen med den største dyst, var de ældste biler fra 1965 eller tidligere.

Her stod kampen mellem Otto Reedtz-Thott, Næstved, og Palle Birkelund Pedersen, Holte. De sluttede i nævnte rækkefølge i første løb, og i det andet løb med Palle Birkelund Pedersen forrest, foran Otto Reedtz-Thott. I Special Saloon Car Challenge vandt Dennis Holbæk, Bjert, det ene løb, mens den forsvarende mester Claus Christensen, Aarhus, blev noteret for to sejre.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069