23948sdkhjf

Nybilforhandlere er populære blandt forbrugere

D.A.F. glæder sig over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige undersøgelse ForbrugerForholdsIndekset (FFI).
Forbrugerne udviser igen i år stor tilfredshed med markedet for nye køretøjer. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige undersøgelse ForbrugerForholdsIndekset (FFI). I lighed med resultatet af sidste års undersøgelse, rangeres nybilmarkedet på en fjerdeplads blandt utallige markeder i Danmark.

Indekset baserer sig på forbrugernes vurdering af tilliden, gennemsigtigheden og klageforholdene i forbindelse med køb af diverse varer og tjenesteydelser. Specielt på gennemsigtigheden scorer nybilmarkedet højt.

I en kommentar til undersøgelsens resultat siger adm. direktør i D.A.F. Jens Brendstrup:

- Undersøgelsens resultat understreger på ny, at nybilmarkedet i Danmark er yderst velfungerende og byder forbrugerne den rette respekt og de rette muligheder. Forhandlernes forståelse for kundens forventninger og behov slår tydeligt igennem i indekset.

Han henviser i øvrigt til branchens aktive imagepleje som en del af forklaringen på det flotte resultat igen i år:

- Jeg er overbevist om, D.A.F.’s og den øvrige branches indsats med blandt andet Ankenævn for Biler og andre image-plejende initiativer er med til at høste rosen fra forbrugerne igen i år. Vores store analyserapport Forhandleren 2020 viste for nylig, at det kun bliver vigtigere at være i øjenhøjde med kunden fremover. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fortæller os, at nybilforhandlerne allerede gør mange ting rigtigt på dette område, siger Jens Brendstrup.

Konkurrencen og forbrugerforholdene er gradvist forbedret siden første halvdel af 2000’erne. Konkurrencen er stærkest på varemarkederne, hvor gennemsigtigheden for forbrugerne også er størst. Det viser den første samlede konkurrence- og forbrugerredegørelse, oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 viser fremskridt for både konkurrencen og forbrugerforholdene. Det er glædeligt for forbrugerne, for virksomhederne og for samfundet som helhed, mener direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073