Unge klassikere på show i Bremen
Der er betingelser for at få en speciel klassiker-plads på Bremen Classic Motorshow.
De Unge klassikere blev for første gang tilbudt i år 2011.
- Det var en kæmpesucces, siger Frank Ruge, projektleder på Bremen Classic Motorshow.
- I løbet af nul komma fem var bilerne solgt. Derfor har vi forstørret salgsarealet i år.
Et af de begærede objekter er en sjælden Volvo 780 Bertone. Den er meget sjælden i Tyskland, fordi den aldrig var til salg her. Med daværende nypris på 400.000 kroner ville den i Italien monterede eksotiske model ikke have haft en chance i forhold til Mercedes SEC eller BMW 6-serien.
Den venstrestyrede sekscylindrede svensker, årgang 1988, fandt sælgeren i Japan med 53.000 på kilometertælleren. 22 poster i kontrolbogen er bevis på bedste vedligeholdelse. Prisen er endnu ikke angivet, men dog vil den være rimelig.
Juvel i burned amber
En helt speciel juvel er en Ford Mustang Fastback i "burned amber".
Amerikaneren fra 1967 er på nær den udvendige lakering så original, som ville den lige være blevet kørt ud af fabrikken. Nede er stadigvæk det gamle udstødningsrør fra oktober 1966, som den første kloge ejer forsynede med et fire millimeter stort hul for at forhindre rust indefra. Chassiset er også uberørt, støddæmperne er fra den første leverandør.
Kunstlæderet i kabinen i lys cremefarve er næsten ikke slidt ikke mærkeligt, da den kun viser 24.000 mil på speedometeret. Og den kører, som om den var ny, har man lovet Frank Ruge: intet ratslør, aircondition kører, automatgearet er nemt at skifte, endda AM-radioen fungerer.