Dieselfordel kan forsvinde
Hvis kommissionen får sin vilje, bliver benzin og diesel i fremtiden beskattet efter energiindhold og udledning af drivhusgasser i steget for efter mængde. Det vil i givet fald betyde, at der bliver lagt op til højere afgifter på dieselolie. Dagbladet Børsen oplyser blandt andet, at energiafgiften i Danmark er 3,88 kroner på en liter benzin, mens den kun er 2,52 kroner for en liter diesel.
I Tyskland møder EU-forslaget dog allerede kraftig modstand. VW har blandt andet investeret milliarder af kroner i udvikling af avancerede dieselmotorer gennem de senere år, der kører længere på hver liter brændstof end benzinmotorer, og derfor udleder mindre CO2. Matthias Wismann, der er præsident for sammenslutningen af de tyske bilproducenter i Verband der Automobilindustrie, VDA, giver følgende oplysning til den tyske presse omkring de teknologiske fremskidt, som han mener EU-kommissionen desværre ikke har opdaget:
- Forbrænding af en liter benzin udløser 2,38 kg/CO2, mens forbrænding fra en liter diesel udløser 2,66 kg/Co2, eller 11,7 procent mere, men en moderne dieselmotor forbruger 22 procent mindre brændstof end den tilsvarende benzinudgave, så den reelt udleder mindre CO2.