Bilsælger-uddannelse på vej
Uddannelsesforløbet skal være med til at hæve kompetencer samt fastholde dygtige medarbejdere ude i medlemsvirksomhederne.
Samtidig skal uddannelsesforløbet være med til at omskole medarbejdere og tiltrække nye. Uddannelsesforløbet, der varer ét år, vil være en uddannelse, der bliver lagt som en overbygning på den toårige handelsassistentuddannelse.
Uddannelsesforløbet er også tænkt anvendt til allerede ansatte i salgsafdelingen, reservedele eller værksted, hvor man ønsker medarbejderne tilført kompetencer inden for personligt salg, markedsføring, finansiering og leasing med mere, oplyser D.A.F. efter et møde i foreningens brancheudvalg den 20. januar hos Tom Pedersen fra ATbiler i Vejle.
Eleven skal i det år være på 68 skoleophold af 34 dages varighed og ellers fungere som (bil)sælger hjemme i virksomheden.
Uddannelsesforløbet vil i høj grad være relateret til elevens arbejdsplads.
Sammen med D.A.F.s mangeårige samarbejdspartner på uddannelsesområdet, Business College Syd, Mommark Handelskostskole, arbejdes der videre på selve indholdet, som eleven skal igennem på skolen.
Det endelige oplæg til uddannelsesforløbet behandles på bestyrelsens strategiseminar i februar.