Ajour med alverdens autobranche
DEN ITALIENSKE LEVERANDØR til bilindustrien Sogefi Group fejrer 30 års jubilæum i disse uger. Sogefi fremstiler undervognskomponenter og filtre på 36 fabrikker i 13 lande, og er netop blevet hædret af Frost & Sullivan for selskabets høje kvalitet.
FOR TREDJE ÅR i træk viser den store AutoIndex-undersøgelse blandt bilejere, at Subaru har de mest tilfredse ejere i Sverige, herhjemme Toyota.
GOOGYEAR HAR 65 års jubilæum på den tyske fabrik i Riesa, og det blev fejret forleden med en stor sportsfest og lancering af dæk nummer 150 millioner fra fabrikken. Siden 2008 har fabrikken fremstillet Dunlop dæk.
TMD FRICTION GRUPPEN med Textar, Mintex og Don, har overtaget selskabet Dynotherm Lt. Sydafrika, der også fremstiller bremsebelægninger.
MICHELIN RAPPORTERER om 28 procent fremgang i årets første kvartal. Salget steg til 37,6 milliarder kroner.
SUZUKI HAR I sidste regnskabsår fra 1. april til udgangen af marts i år fremstillet 2.641.634 biler til 196 lande. Et omsætningsplus på 12,4 procent.
TOKYO MOTOR SHOW 2011 afvikles som planlagt i området ved Tokyo Big Sight i starten af december. Arrangørerne oplyser, at alle 14 bilproducenter og 15 mærker fra Japan er klar. Det samme er 19 bilproducenter med 22 mærker uden for Japan. Der er i alt 175 udstillere fra 11 lande, hvilket er mere end for to år siden.
SALGET AF NYE BILER steg med 77 procent i Rusland i marts. I årets første kvartal blev det til et salg på 517.304 biler, mod 292.437 enheder i samme periode sidste år.
EN 80 ÅR GAMMEL Bugatti med ottecylindret motor serie 57 kommer under hammeren den 11. maj hos det sydtyske auktionsselskab Lankes-Auktionen. Den gamle bil, som kræver en kraftig restaurering, blev fundet i en lade i Bayern.
DAIMLER AG HAR solgt 300 bybusser til Singapore.
BMW HAR ANSAT Frank Weber, der er tidligere chef for produktplanlægning hos Opel-Vauxhall, hvor han blandt andet forestod udviklingen af Chevrolet Volt og søsterversionen Opel Ampera.