23948sdkhjf

Skrappe tuninger fra Novitec

Tyske Novitec Automobile GmbH, har lanceret flere skrappe nyheder de sidste par måneder, alle baseret på dyre prestigemodeller. Blandt andet en skrap Maserati med endnu flere hk end fabriksversionen fra Italien. Det samme med Ferrari, og senest den hidtil hurtigste Alfa Romeo baseret på 8C Spider-modellen med 600 hk kompressormotor, og 305 km/t på toppen, med 0-100 på kun 3,9 sekunder.

Novitec mener selv, at de er det førende tuningsselskab indenfor mærkerne Alfa Romeo, Fiat, og Lancia, men også Maserati og Ferrari, som det fremgår af deres udmærkede hjemmeside. Den nyligt viste Alfa Romeo Novitec har 4,7 liters V8-motor. Kompressoren arbejder fra de lavere omdrejninger med et maksimalt ladetryk på 0,37 bar. Originalversionen har 450 hk, mens Novitec øger motoreffekten til de nævnte 600 hk ved 7300 o/min. Hjulene er 21 og 22", og Pirelli leverer dækkene i størrelsen 255/30 ZR21 og 315/25 ZR22. Udstødningen er i fineste ædelstål, og bremserne er selvfølgelig dimensioneret til den større effekt og tophastighed. Selskabet oplyser, at udstyr med mere indrettes helt efter kundes specielle ønsker.

Den danske partner er Novitec Danmark i København S. Man kan læse mere på www.novitec.com, hvor man samtidig kan se, at selskabet arbejder med mange andre modeller.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08