23948sdkhjf

VW med i rally VM

VW har besluttet at deltage i rally VM-serien WRC fra 2013. Det sker med modellen. Polo R WRC. Det bekendtgjorde VW’s udviklingschef Dr. Ulrich Hackenberg forleden sammen med marketingchefen Luca de Meo og danske Kris Nissen, VW’s motorsportsdirektør.

Nyheden blev givet på Sardinien op til det sidste VM-rally, som har stor betydning for VW. Forskellige Polo modeller gennem tiderne er blevet lanceret på netop Sardinien.

For Kris Nissen betyder det ekstra arbejde, ud over hans engagement i Dakar Rallyet, som VW har sat sig på de seneste tre år: "Vi glæder os, og vi går til sagen med samme engagement som i Dakar. Ja, det bliver en ny udfordring i et nyt område for os", udtalte Kris Nissen i Olbia, Sardinien.

Der er endnu ikke sluppet meget teknisk ud om den lille VW Polo R WRC, men den får selvfølgelig den nye 1,6 liters turbomotor, som er foreskrevet i det nye reglement, der yder cirka 300 hk, og træk på alle hjul.

Spanske Carlos Sainz, tidligere rallyverdensmester og Dakar vinder, bliver teknik rådgiver og testkører under udviklingen på det nye projekt. Fra 2013 bliver der således fire mærker, som dyster om VM-titlen: Citroën, BMW med Mini, Ford og VW, hvilket giver serien betydelig større opmærksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078