Slut med skrankehjælp
Autobranchen orienteret om ændrede regler for toldattester - det har givet en pukkel af ventetid.
- Tidligere tog det et par timer, nu har jeg ventet på attesten i et par uger, og jeg kan intet få at vide jeg kan heller ikke komme i kontakt med Motorcenter Høje Taastrup, som man kun kan sende mail til. Det er en handelshindring og helt grotesk, sagde han forleden til Motor-magasinet.
Siden mødte han i mandags frem i Taastrup og fik pludselig attesten i hånden på ti minutter, efter at have ventet fra 12. til 30. maj.
- Det er jeg naturligvis glad for, men kunden er væk. Jeg er stærkt utilfreds med systemet, tilføjer han.
På den jævnlige kontaktudvalgsmøde mellem Skat og autobranchen blev sagen i mandags den 30. maj drøftet, oplyser Nils Suhr Andersen, chefjurist i Bilbranchen, som også melder om mange frustrerede medlemmer.
Nils Suhr Andersen oplyser til Motor-magasinet, at skattedirektør Claus Bruun Johannesen på mødet oplyste, at Skat per den 10. maj har lukket for al skranke-ekspedition med de professionelle alt skal fremover ske per brev eller elektronisk.
- Skattedirektøren oplyste, at det har givet en pukkel, som Skat kæmper for at få ned. Men han kunne ikke sige, hvor lang ventetiden er, eller hvornår den er bragt ned. Skat gør det for at gøre arbejdsgangen mere smidig, så opgaverne kan flyttes efter ledig arbejdskraft internt, men vi mener jo, at der skal være personale til at ekspedere kunderne, ligesom når der er mange kunder i bilhusene sidst på året. Men der gælder åbenbart andre mekanismer i det offentlige. Man skal derfor nok fortsat væbne sig med nogen tålmodighed, men vi holder øje med sagen, lover Nils Suhr Andersen.