23948sdkhjf

Dobbelt op til mester-møde i Skjern

Der var mange gæster, og snakken gik livligt hen over biler og testudstyr, da mere end 100 mestre og mekanikere ville se Skjern Tekniske Skoles udstyr og drøfte skolens undervisningsmetoder.

Forventningen var et sted mellem 60 og 70 mestre og mekanikere, men der kom næsten det dobbelte antal til åbent hus hos autoafdelingen. Så skolens faglærere havde travlt med at vise gæsterne rundt i både på grundforløbets og hovedforløbet værksteder.

Formålet opfyldt

Formålet var at demonstrere skolens bilpark og omfattende testudstyr for de autoværksteder, som sender deres lærlinge til Skjern Tekniske Skole. Det gav anledning til mange uformelle og rigtig gode samtaler med faglærerne om skolens undervisningsmetoder.

- Det var det primære formål med åbent hus-arrangementet, og det formål blev så rigeligt opfyldt, siger en meget tilfreds uddannelsesleder Ove Kviesgaard, Skjern Tekniske Skole.

I dagens anledning havde Skjern Tekniske Skole lånt et eksemplar af Danmarks tredje bedst sælgende sportsvogn – nemlig el-sportsvognen Tesla Roadster. Det gav anledning til overvejelser om den teknologi, som autoværkstederne kommer til at servicere og arbejde med i fremtiden.

Den lille rappe Tesla Roadster var udlånt af Jørgen Jensen Automobiler i Ringkøbing, som fik den hjem i oktober 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078