Autogrossister i parløb
Nordic Forum og FTZ mod den europæiske top.
- Vi startede med tre lande i 2003, og inden længe vil vi være operationelle i minimum otte lande. Men det stopper sandelig ikke her, udtaler Nordic Forums præsident, Jens Sørensen.
Udover landeudvidelser er der store ekspansionsplaner i de eksisterende Nordic Forum lande.
- Vi arbejder kun med de absolut bedste leverandører til autobranchen. Det til trods vil vi tilføre yderligere interessante top-leverandører indenfor de kommende 24 måneder. Vi vil, når dette puslespil er færdiglagt, kunne give vores kunder det ypperste - dag ud og dag ind. På toppen af dette vil vi udbygge vores organisation, herunder indarbejde flere ledende medarbejdere, lover Jens Sørensen.
Nordic Forum gruppen understøtter mere og mere hinanden på kryds og tværs i de mange funktionsområder i virksomhederne. Senest har Norge og Finland fundet plus-effekter ved at "linke" sig mere op på de mange unikke IT services, som FTZ har, oplyser en pressemeddelelse.
Nye ting i ærmet
- Nordic Forum gruppen skal have de bedste kundeservices samt en klar målsætning om at have det suverænt største vareudbud i alle landene. Vi er virkelig på vej op mod 300.000 numre i vores systemer, uddyber Jens Sørensen.
At Nordic Forum er blevet en international top aktør, kan der ifølge Sørensen gives flere gode eksempler på:
- Blandt andet runder vores samspil med Bosch nu et trecifret millionbeløb, og alle vores top 10 leverandører til Nordic Forum kan melde om store vækstrater og varegruppeudbygninger. Alt sammen noget som kommer vores mange loyale kunder til gode, beretter Jens Sørensen.
- Udover alt dette har vi rigtig mange nye ting i ærmet. Vores kunder kan virkelig glæde sig til en lys fremtid med Nordic Forum og FTZ, forsikrer han.