23948sdkhjf

CAD atter på roadshow

For tredje gang inviterer CAD og CAD Indkøb til roadshow syv steder i landet den 15. til 24. marts.

Sammen med mange af CAD’s leverandører indbyder de frie autoværksteders organisation til messe med stor faglighed og spændende indhold. Der bliver også mulighed for at lave en god aftale, ligesom værkstederne kan møde ledelse og repræsentanter fra bestyrelserne, hvor man kan stille spørgsmål og måske komme med gode forslag til foreningernes fremtidige virke.

De syv aftener begynder kl. 16 til 17.15 med velkomst, fagligt indlæg af Transcom (gratis inkassoservice) og indlæg fra Forsikring & Pension vedrørende Forsi.dk – afløseren for Autotaks.

Kl. 17.15 til 21.30 er messen åben, og kl. 17.30 til 19 er der varm buffet inklusiv drikkevarer.

Roadshowet afvikles hvert andet år på tekniske skoler. CAD håber på 800 deltagere – for to år siden kom der 600 og 36 leverandører. I 2007 var besøget på 400.

Tilmelding senest den 7. marts på www.cad.dk/tilmelding
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074