23948sdkhjf

Byens Bilpleje.com køber Glass-Tech

Nyt forretningsområde fra det nye år.
Byens Bilpleje.com, der opererer inden for bilpleje, autolak, antirust og buleopretning i 14 danske afdelinger, udvider forretningsområdet med autoglas.

Byens Bilpleje.com har således købt det mangeårige autoglasfirma i trekantområdet, Glass-Tech, af Hans-Carl Larsen per den 1. januar 2011.

- Glass-Tech er et velrenommeret autoglasfirma med 30 års erfaring. Hans-Carl Larsen vil fortsat hjælpe Dan Bertelsen i spidsbelastninger, ligesom feriesæsonen dækkes ind, udtaler direktør Dennis Odgaard, Byens Bilpleje.

- Dette opkøb er et led i en forsat styrkelse af total konceptløsningen, tilføjer han.

Glass-Tech har indtil videre primært betjent bilforhandlere i trekantsområdet.

- Og vi vil fortsat være underleverandør til bilforhandlerne i vores alt under ét tag-koncept, forklarer Dennis Odgaard.

- Vi er stolte af, at hans Carl Larsen har valgt at sælge sit livsværk til Byens Bilpleje.com, og vi vil videreføre Glass-Tech i samme ånd, som har gjort Glass-Tech til trekantområdets foretrukne glasfirma. Navnet fortsætter således, men nu i nyt regi, tilføjer han.

Byens Bilpleje.com arbejder desuden på at udbrede autoglas-løsningen til hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063