23948sdkhjf

Forlænget i det uendelige

Suveræn Antirust Garanti forlængelse kalder Suvo deres nyeste livslange tiltag.
Det burde næsten hedde SuvOræn Antirust Garantiforening, som i det sidste års tid har arbejdet kraftigt på at kunne tilbyde deres kunder en længere garantiperiode.

Gennem de sidste seks år har Garantiforeningen tilbudt kunderne op til 18 års garanti på rustbeskyttelse.

- Denne 18 års garanti bliver nu afløst af det vi i Suveræn Antirust Garantiforening kalder Danmarks længste garanti, siger kasserer og daglig leder Martin Mortensen fra Suveræn Antirust Garantiforening.

- Når vi nu kalder det Danmarks længste garanti, betyder det, at vi tilbyder kunderne, at de kan opretholde garantien, lige så længe de ønsker det. Kravet er blot, at de følger indkaldelsesproceduren for genbehandling, og da garantien altid følger bilen, er antirustgarantien livslang.

Kompakte pladebøjninger

Suveræn Antirust Garantiforening er en selvstændig medlemsejet garantiforening, der så sent som i 2010 kunne fejre 25 års jubilæum, da den har nogle historiske forpligtigelser at leve op til.

- Da vi tog fat på opgaven om at udvide garantiforpligtigelserne, var det vigtigt, at det ville blive en holdbar garantiudvidelse, som vi kunne markedsføre på en seriøs måde, fordi vi i Suveræn Antirust Garantiforening lægger stor vægt på at fastholde vores position netop som seriøs og pligtopfyldende.

- Vi ved, at bilproducenternes moderne produktionsteknologi blandt andet betyder, at pladebøjninger er generelt langt mere kompakte i dag, og derfor kræver rustbeskyttelsesprodukter med meget høj indtrængningsevne. Den evne har Suvo-produkter.

- Vores tætte samarbejde med vores produktleverandør Suvo Danmark, Suvo-kædens stikprøvekontrolordning med FDM og vores medlemmers faglige kompetencer, er medvirkende til, at vi i Suveræn Antirust Garantiforening kan tilbyde denne markante garantiforøgelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078