Marion Pedersen er atter ude
Trods højere personligt stemmetal mister kendt profil fra autobranchen pladsen i Folketinget.
Den organisationserfarne erhvervskvinde, som er medejer af sin mands autoværksted på Amager, blev indvalgt i 2005, men blev kun 1. stedfortræder i 2007. Det førte dog til en fast plads i folketingssalen, da Rikke Hvilshøj helt forlod politik i august 2008.
Marion Pedersens valgkampagne var rettet mod S-SFs planens betalingsring, og det forøgede hendes eget stemmetal fra 1330 i 2007 til 1645 personlige stemmer i år. Det er 300 stemmer for lidt til at overhale Venstre-fællerne Martin Geertsen eller Jan E. Jørgensen, som fik de to sidste Venstre-mandater i Københavns Storkreds.