23948sdkhjf

Continental får mere ud af de dyre dråber

Continental AG har lanceret fremtidens forskellige styringsversioner til benzin-, diesel-, hybrid- og elbiler. Det foregik på et transmissions- og motorseminar i Wien forleden.

Continental-cheferne for motorer og transmissioner, José Avila og Gerhard Böhm, udtalte på seminaret, at leverandører til bilindustrien bliver nødt til at udvide deres udviklingsarbejde i de kommende år til nytænkning indenfor for traditionelle motorsystemer til alle former for køretøjer, samt til de enkelte lande og områder med specielle krav og ønsker om renere atmosfære.

- Vi vil gøre det muligt at optimere udviklingen med nye komponenter og udviklinger, som i løbet af få år gør motorerne kraftigere og mere støjsvage med nye tændings- og indsprøjtningssystemer, der giver større køreglæde, formindsker brændstofforbruget, og reducerer CO2 udslippet med op til 15 procent i gennemsnit, udtalte José Avila.

Nyt indsprøjtningssystem

Continental arbejder med et nyt indsprøjtningssystem, COSI, der sender en ekstrem lille mængde brændstof til hver cylinder og udnytter udstødningsgasserne til recirkulation i højere grad end i dag. Gerhard Böhm fortsatte:

- En bedre luft-brændstof blanding til indsprøjtningen er nødvendig for at imødekomme de stadig strengere krav til lavere forbrug og renere udstødning. Continental kan imødekomme disse krav skræddersyet til hvert marked og biltype, hvilket blandt andet også betyder nye og mindre turboladere, der kan monteres på mindre motorer men giver samme effekt som langt større maskiner. Hertil lavere forbrug, som med den nye brændstofpumpe, der blev lanceret for nylig, der arbejder med højere tryk og gør støjudviklingen lavere.

EMS styringsplatform

Alle de nye komponenter styres af det, som Continental kalder for den nye EMS 3 motorstyringsplatform.

Selskabet er blandt de helt store i bilindustrien med en omsætning i 2010 på 194 milliarder kroner via 155.000 ansatte i 45 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105