23948sdkhjf

FTZ Roadshow en stor succes

Stifteren af det nuværende FTZ, 85-årige Åge Falkenberg, havde læst om arrangementet i Motor-magasinet og mødte op for at tage vejfesten i øjesyn.
- Det er en succes, og kunderne får set det sidste nye. Nu er det tredje år, at vi arrangerer Roadshow, og har efterhånden fundet den rigtige stil, udtalte direktør Leif Larsen, FTZ, da man gjorde holdt i Odense i torsdags den 12. maj, hvor der var tilmeldt omkring 500 FTZ kunder til eventen.

Roadshowet begyndte 9. maj i Aalborg, derefter i Aabyhøj, så Aabenraa inden Odense. Det slutter i aften mandag den 16. maj i Slagelse og tirsdag den 17. maj i Frederikssund. Alle steder kl. 16-21.

Fra hele Fyn

Showet i Odense, som Motor-magasinet besøgte, blev holdt ved den nye lagerbygning, som er ved at blive fyldt op med varer, også på Hvidkærvej, men et stykke fra hovedkontoret, og med masser af plads. Også til de mange besøgendes biler, der kom fra hele Fyn.

Falkenberg himself

Dagen før i Aabenraa, der også havde cirka 500 besøgende, dukkede pludselig en sjælden gæst op - Åge Falkenberg. Det var ham, der startede det nuværende FTZ, dengang under navnet Hella Falkenberg, der bredte sig til Fyn og øerne under navnet Fyns Auto Udstyr, FAU, der opstod fra Skandinavisk Auto Udstyr, SAU.

- Åge Falkenberg har tit spurgt os, hvordan det går. Han havde læst om showet i Motor-magasinet, og nu ville han med egne øje se et Roadshow. Det var hyggeligt. Han ligner sig selv, selv om han efterhånden er rundet de 85 år, fortalte adm. direktør Jens Sørensen.

Mange af FTZ leverandørerne var vanen tro klar med det nyeste nye indenfor hele branchen. Flere af udstillerne udtalte, at Roadshow-formen er en dejlig nem og rar måde at møde kunderne - de danske mekanikere - på til en snak.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25