23948sdkhjf

Hvem styrer karrosseribranchen?

Værkstederne forpligter sig til at overtage en stor mængde af det arbejde, som tidligere hørte til under forsikringsselskaberne, uden kompensation, påpeger Finn Bergstrøm Larsen i dette debatindlæg.
Er forsikringsselskaberne i gang med at overtage styringen af karrosseriarbejde i Danmark? Flere indikationer peger i den retning.

At branchen igennem de sidste mange år ikke har kunnet finde sammen, har sat sine tydelige spor.

Hverdagen på karrosseriværkstederne er præget af frustration over ikke at kunne opnå betaling for det arbejde, der skal udføres. Investeringer i udstyr, der er nødvendigt for at opfylde producenternes krav til udbedring af karrosseriarbejde, kan tvinge værkstederne i knæ. Specialudstyr og efteruddannelse er nødvendigt for at kunne udbedre skader på nutidens karrosserier.

Når vi ser på de samarbejdsaftaler, der forligger mellem forsikringsselskaberne og karrosseriværkstederne, må man spørge sig selv om, hvad der har fået den ansvarlige for værkstedet til at skrive under på en sådan aftale.

Værkstederne forpligter sig til at overtage en stor mængde af det arbejde, som tidligere hørte til under forsikringsselskaberne, uden kompensation.

Håndtering af kunder, fototaksering, opgørelse af totalskader, gratis lånebil til kunderne, reservedelspriser, lakopgørelser, garanti forhold, brug af brugte eller alternative karrosseridele, store rabatter på bundlinjen, store parkerings arealer til opbevaring af selskabernes totalskader og meget mere.

Ofte vil det være en bedre forretning at lukke karrosseriværkstedet end at efterleve de krav, som selskaberne kræver. Reparatørerne skal huske, at de har ansvaret for, at karrosseriets sikkerhed og garanti er lige så god, som før skaden skete. Kun hvis der anvendes de rigtige reparationstekniker og reservedele, kan dette lade sig gøre.

Meget tyder på at forsikringsselskaberne har så meget power, at de kan få selv de mest hærdede til at bøje sig. Hvis alt går, som nogle selskaberne ønsker, skal antallet af karrosseriværksteder bringes ned til 50-60 stykker på landsplan de kommende år.

Det er fint at kunne læse i pressen, at de forskellige organisationer er ved at finde sammen. Det er på høje tid, der er nogen, der begynder at sprælle i det net, forsikringsselskaberne har fanget karrosseribranchen i.

Finn Bergstrøm Larsen

Body Teknik, Smørum
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163