23948sdkhjf

Miljø og arbejdsmiljø - en investering i fremtiden

Autobranchen står midt i en global verden med fokus på miljø og arbejdsmiljø.
Alverdens øjne ser CO2-udslip overalt, og vi hører konstant om den globale opvarmning.

Derfor er der fra forbrugere en øget fokus på miljø, og de forespørger på forbrugsvarer, som mere og mere tager udgangspunkt i at foretage det etisk rigtige køb, såsom hvor og hvordan produktet er produceret, er der taget højde for miljøbelastninger, er der gode arbejdsforhold for medarbejderen, der står i produktionen, og hvor meget af produktet kan genanvendes, når det skal udskiftes / bortskaffes.

Alt dette har Bilproducenterne og importørerne for længst taget højde for og retter deres udvikling af nye biler i denne retning, med efterfølgende markedsføring, der fokuserer netop på dette.

Arbejdet kræver ressourcer

Autobranchens organisationer, den enkelte bilforretning og reparationsværksted, er rigtig godt med i udviklingen af miljø- og arbejdsmiljørigtige virksomheder.

Flere og flere mærker udbyttet af den kraftige markedsføring om miljørigtige produkter og profilering af virksomheden, som den der tager ansvar og andel for et bedre miljø.

Der er bred enighed om, at det er ressourcekrævende at arbejde konstruktivt med miljø og arbejdsmiljø.

Igennem de sidste årtier har myndigheder indført mange stramninger på miljø- og arbejdsmiljøområdet i form af love, bekendtgørelser, anvisninger og cirkulærebeskrivelser.

Det betyder, at der er udviklet en masse hjælpemidler til virksomhederne, såsom kvalitetsstyringssystemer, miljøstyringssystemer og systemer for arbejdspladsvurdering, brugsanvisninger, handlingsplaner osv. osv.

Tid er penge

Kun få virksomheder har foretaget en beregning af, hvad det egentlig koster i mandetimer, at de selv står for alt arbejdet vedrørende miljø og arbejdsmiljø og sikkerhed i virksomheden.

De, der er udpeget til at varetage dette arbejde i virksomheden, er ofte medarbejdere, der er faglærte og veluddannede til primært at varetage andre funktioner i virksomheden, hvorfor miljø og arbejdsmiljøarbejdet bliver en sekundær funktion.

Når opgaven er medarbejderens sekundære funktion, bliver det skubbet lidt i baggrunden, sat til side, udsat til senere eller slet ikke lavet.

Er eksperter dyre?

Dyrt er, når man betaler mere for en vare end den er værd, mener vi. Det er ganske gratis at ringe til os og få råd og vejledning. Vi har ikke noget medlemsgebyr, abonnementsaftale eller kontingent.

Det koster naturligvis penge, når vi udfører et stykke arbejde for en virksomhed, men vores erfaring er også, at vi bruger under den halve tid på en opgave, i forhold til hvad virksomheden selv kunne gøre arbejdet på. Oven i dette, giver det virksomheden en sikkerhed for, at det udførte arbejde er i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Hvad hjælper I typisk med?

Alt - bare det handler om miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Det kan være alt, eksempelvis ved nybygning, om- eller tilbygning af virksomheder, hvor vi specificerer krav til arkitekter og entreprenører, om miljø og arbejdsmiljømæssige forhold, der skal tages højde for allerede i byggefasen, så det sikrer bygherren, at der ikke skal investeres yderligere efter byggefasens afslutning.

Vi bliver ofte brugt til enkeltopgaver som at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger på kemiske produkter, arbejdspladsvurdering, atex-vurderinger og belysningsplaner. Vi yder også hjælp ved anskaffelse af ventilationsanlæg, støj- og vibrations- svage værktøjer.

Vi laver målrettede kurser til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og kurser om førstehjælp, arbejde med stiger, sikkerhedsadfærd osv., og vi laver målinger af indeklima, støj, vibrationer, lys og luftforureninger.

Det er lettere at ringe til os, så skal vi nok sige fra, hvis det er noget, vi ikke kan hjælpe med.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075