Fisker-kontrakt om uddannelse af serviceteknikere
Danske Nellemann skal samarbejde med Hollandske TTA International om uddannelse af de folk, der skal tage sig af den dyre og hurtige plug-in hybridsportsvogn.
Fisker fremstiller hybrid-sportsvognen Karma. TTA International skal uddanne servicemedarbejderne hos de europæiske distributører, der starter i disse måneder på træningscentret i Kontich, Belgien. Fisker har fire aftaler omkring salg og service i Europa. Nellemann Fair Drive tager sig af Danmark, inklusive Grønland og færøerne, Sverige, Norge, Holland, Belgien, Finland, Estland, Letland, Litauen og Ukraine, Fisker Automobile AG tager sig af Schweiz, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, Ungarn og Polen. GP Supercars af Italien, San Marino, Vatikanet, Kroatien, Serbien, Østrig, Monaco, Slovenien, Malta og Slovakiet. Den fjerde, BD Otomotive, hører hjemme i Grækenland, hvor de økonomiske forhold er svære for tiden.
Hurtig sportsvogn
Bilen, det hele drejer sig om, er Fisker Karma med en spændende teknologi. Den blev præsenteret første gang på Detroit udstillingen i 2008 som prototype, og udviklet af Henrik Fisker, der er tidligere designchef hos BMW, hvor han blandt andet designede Z8 og Aston Martin, herunder den smukke Aston Martin DB9.
Karma er udstyret med to el-motorer og plug-in til opladning ved hjemmet eller på arbejdspladsen. Hertil også en moderne DOHC 16V 2,0 liter benzinmotor, der, sammen med de to elmotorer, yder godt 400 hk, som trækker på baghjulene.
Pæne værdier
Bilen vejer hele 2110 kilogram. Alligevel har den en topfart på 200 km/t med 0-100 på kun 5,9 sekunder. På batterier alene har den en rækkevidde på 153 kilometer. Henrik Fisker har tidligere oplyst, at langt de fleste bilister ikke kører meget længere end den lovede batteri-rækkevidde.
På den amerikanske hjemmeside kan man læse meget mere om den nye sportsvogn, som Henrik Fisker mener er en direkte konkurrent til Porsche Panamera. De første biler bliver samlet hos Valmet i Finland i disse uger.