23948sdkhjf

Kampen om DM i rally spidser til

Årets næstsidste afdeling i Mekonomen Rallymesterskab, Expopartner Armonix Rally, afvikles fredag og lørdag i denne uge ved Bjerringbro og Hobro. Op til rallyet er endnu kun fundet ét mesterhold, Morten og Friiz Grove Nielsen, Fårvang, der allerede er kåret som mestre i Standard National-klassen.

De andre tre klasser er endnu ikke afgjort. I den store klasse med træk på alle hjul ligger Brian Madsen/Anja Posorski, Slagelse og Rødding, bedst til med 70 point foran Ib Kragh/Mie Petersen, Juelsminde og Vejle, med 52 point, begge i Peugeot 207 S2000.

Tidsplanen for sæsonens næstsidste DM-rallye ser således ud: Fredag fra klokken 15.00, teknisk kontrol, Torvegade, Bjerringbro, og samme sted ceremoniel start fra klokken 17.45. Mellem klokken 18.00-20.00 rallyshow i Bjerringbros industrikvarter. Lørdag den 17.september starter den første bil ud på ruten fra klokken 07.00, og derefter går det slag i slag med en del hastighedsprøver med mål klokken 17.10, og præmieoverrækkelse klokken 20.00 lørdag aften.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107