Forår betyder mc-skader
De fleste motorcykelulykker sker i forårsmånederne.
Sidste år skete der 1363 kaskoskader i andet kvartal, det vil sige i den første del af højsæsonen. Kvartalet efter faldt antallet af skader med 22 procent.
Dyre sommerskader
Højsæsonen er tiden for de dyreste skader. Forsikringsselskaberne udbetalte sidste år cirka 21.000 kroner i erstatning per anmeldelse i sommerhalvåret, mens den gennemsnitlige udbetaling i 1. og 4. kvartal var på cirka 16.000 kroner.
- Det tyder på, at der sker større uheld i sommerhalvåret, måske fordi hastigheden er sat i vejret med flere totalskader til følge. Når erstatningerne er større, kan det også skyldes, at det er i højsæsonen, de dyrere motorcykler bliver taget frem, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.