23948sdkhjf

Nissan undersøger biler for radioaktivitet

Kunders bekymring for radioaktive Nissan-biler, får koncernen til at skanne alle biler for stråleforurening.
Nissan er begyndt at skanne de af koncernens biler, der er produceret i Japan, for spor af radioaktivt materiale, oplyser en højtstående medarbejder hos Nissan ifølge tv-stationen CNN.

- I den kommende tid vil vi fortsætte med at gøre alt for at sikre, at vores produkter holder sig inden for de globalt vedtagne sikkerhedsstandarder, siger viceadm. marketingdirektør hos Nissan Motor Company, Simon Sproule. Han tilføjer:

- Det gør vi, indtil vi er overbeviste om, at enhver risiko for forurening er borte. Målingerne er begyndt i denne uge.

Kilder i koncernen siger ifølge CNN, at der stort set ikke er nogen risiko for radioaktiv forurening fra en bil og ingen sundhedsrisiko for kunderne. Men målingerne foretages på grund af offentlig bekymring.

Produktionen på en række af Nissans fabrikker er fortsat indstillet efter det voldsomme jordskælv, der ramte Japan for præcis en uge siden og ødelagde bygninger og udstyr, lyder det i en erklæring fra koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063