23948sdkhjf

Biobrændstof der også løser et affaldsproblem

Orienteringsmøde 24. januar på Teknologisk Institut.
Landbruget og fødevareindustrien har løbende behov for at komme af med affaldsprodukter. CO2–udledningen fra transportsektoren skal nedbringes. Anvendelsen af fossile brændstoffer skal reduceres. Det er udmeldingen både fra regeringen og Klimakommissionen.

Waste-2-Value projektets mål har derfor været at slå to fluer med ét smæk og udnytteaffald, som ikke har en alternativ anvendelse som mad til mennesker eller dyr, til at fremstille brændstof: Som udleder mindre CO2 og som er klar til at bruge i de biler, som vi allerede har kørende på vejen.

Projektet nærmer sig sin afslutning, og nu inviteres til orientering/pressemøde om status på dansk biodiesel fremstillet af affald og hvilke muligheder, det åbner.

Det sker mandag den 24. januar kl. 10-12 i konferencesalen på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, Taastrup.

Projektleder Hans Ove Hansen fra Teknologisk Institut præsenterer indlægsholderne og styrer paneldiskussionen.

Der er indlæg ved divisionsdirektør David Tveit, Teknologisk Institut, Lars Mikkelgaard-Jensen, formand for Rådet for Teknologi og Innovation og Peter Stigsgaard, direktør Energi- og olieforum.

Kl. 10.30 er der en kort status på biodiesel i Danmark: Opnåede resultater og muligheder ved adm. direktør Kjær Andreassen, Daka Biodiesel A/S, sektionsleder Sune Nygaard, Teknologisk Institut, docent Rasmus Ferhmann, Danmarks Tekniske Universitet, senior consultant Tommy Larsen, GrundfosNew Business A/S, sekretariatschef Svend Lykkemark Christensen, OK, projektleder Henrik Christensen, Dinex A/S, og miljøchef Jens Andersen, Peugeot Danmark.

Kl. 11.45 er der spørgsmål til panelet, og kl. 12 er der afslutning og sandwiches.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328