23948sdkhjf

Nybilsalget brager frem i USA

Det toneangivende salg af nye biler i USA steg med hele 28 procent i februar måned. Totalt for årets første to måneder er fremgangen 23 procent.

General Motors solgte 46 procent flere biler i februar, Ford 10 procent og Chrysler 13 procent, mens flere af de japanske mærker som Honda, Subaru og Nissan gik henholdsvis 18, 20 og 32 procent frem.

Der er nu solgt 1.485.718 biler i de første to måneder. Kriseramte Toyota, med de mange tilbagekaldelser, gik hele 30 procent frem, men for specielt BMW blev februar en måned, man sent glemmer i München. BMW solgte nemlig flere biler end Lexus, Mercedes og GM’s Cadillac division med 16.416 enheder for første gang i en enkelt måned.

Porsche fik samtidig det bedste salg i februar siden 2006 med 2019 enheder, et plus på 32 procent. I januar i år steg salget med 34 procent. Begge måneder sammenlignet med samme periode sidste år, hvor salget også gik frem.

Den mest solgte BMW model blev X3 foran 3-serien, mens Cayenne-modellen blev den foretrukne fra Porsche med 56 procent af totalsalget, foran den nye Panamera og 911. Mercedes har endnu ikke introduceret den ny C-klasse, SLK og CLS, der kommer ud til forhandlerne senere i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078