23948sdkhjf

Ny aktiv styring og førerkontrol

Amerikanske TRW har ualmindeligt travlt med at udvikle og lancere nyheder på stribe indenfor airbags og styresystemer til bilen. Forleden præsenterede TRW tre nye tiltag. Det ene er et mere aktivt selestrammer-system, der sikrer de to personer foran i tilfælde af en kollision. Det virker samtidig som et automatisk nødbremsesystem. De to systemer, som TRW kalder for ACR og AEB, Active Control Retractor, og Automatic Emergency Braking, styres ved hjælp af et videokamera og radar op til 150 meter foran bilen. Det er udviklet i TRW’s afdeling i Koblenz og Altdorf i Tyskland. Systemet kommer i produktion i 2013.

ACR-systemet har været i produktion siden 2002 og leveres til flere modeller hos Mercedes, Hyundai, Jaguar og Audi med flere, men nu er systemet sammenkoblet med AEB, det mere aktive selestrammersystem.

Samtidig viste TRW en ny generation styretøjsystem, Steering Column Control Module, SCCM, der allerede monteres på flere Ford- og Lincoln-modeller i USA og er på vej til Europa.

Systemet omfatter blinker, visker for og bag, fjern- og nærlys, pedaljustering og elektrisk styretøjshøjde samt advarselslys med mere i samme enhed. Kort sagt; alle de funktioner, føreren har brug for bag rattet. TRW forventer en årlig produktion af dette system på mere end en million enheder.

Dertil kommer et nyt elektrohydraulisk styretøj for lette erhvervsbiler og pickups. EPHS-systemet, Electrically Powerd Hydraulic Steering, reducerer brændstofforbruget med 0,3 liter per 100 kilometer, og reducerer dermed CO2 med 7g/km. Dette system kommer også i produktion i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066