Nordisk mesterskab i autolakering
Ud over den danske mester, Glenn Holst Nielsen, kommer der syv andre deltagere, nemlig fra Sverige, Norge (2), Finland (2), Spanien og Frankrig samt en dommer fra Tyskland.
- Jeg har valgt at lade Frankrig og Spanien deltage for at få muligheden for at Danmarksmesteren kan deltage i deres nationale mesterskaber også, oplyser faglærer Jens Søndergaard Hansen.
De fem opgaver, som samlet tager 19 timer, omfatter blandt andet forklap og kofanger på Toyota Yaris, eksempelvis 3M plastreparation, farvetilpasning og dekoration.
Der er ankomst onsdag den 16. marts og hjemrejse den 20. marts, og de tre konkurrencedage begyndes der kl. 8 og afsluttes henholdsvis kl. 17.30, 16.30 og 12.30.