378.000 skifter ikke til vinterdæk
Hver femte danske bil får ikke monteret vinterdæk, viser en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Gjensidige Forsikring.
- Få vinterdæk på bilen. Vinterdæk har en klart kortere bremselængde i sne end helårs- og sommerdæk. Samtidig har de to til tre gange højere trækkraft, så det er lettere at manøvrere bilen, siger han.
Undersøgelser viser desuden, at hastigheden skal sættes betydeligt ned i glat føre, hvis man vil opnå den samme bremselængde som i tørt føre.
- Hvis man kører 80 km/t om sommeren på en tør vej, og ønsker den tilsvarende bremselængde på en glat vej, skal man nedsætte hastigheden til 45 km/t med sommer- eller helårsdæk. Med vinterdæk opnår man samme bremselængde ved 55 km/t, så de sikkerhedsmæssige fordele må
være tydelige for alle, påpeger Karsten Moos.
Otte ud af 10 danskere vil skifte til vinterdæk
På trods af det store antal biler uden vinterdæk, er danskerne dog stadig blevet mere begejstrede for årstidsbestemte dæk. Undersøgelsen viser en svag stigning i, hvor mange der forventer at montere vinterdæk i forhold til sidste års hårde vinter.
I vinteren 2010 benyttede 78 procent af de danske bilister vinterdæk, og dette tal vil sandsynligvis stige. I år svarer 82 procent nemlig, at de forventer at skifte til vinterdæk.