Rattet rundt med motorsporten
SPEEDWAY GRAND-PRIXET i Parken blev en kold tyrker for danskerne. Nicki Pedersen scorede kun syv point, og fik en sidsteplads i den ene semifinale. Kenneth Bjerre scorede kun seks points. Løbet blev vundet af polske Tomasz Gollob foran de to australske kørere Jason Crump og Chris Holder.
ROBBIN HARMS SCOREDE værdifulde VM-points på Misano-banen i Italien i VO Supersport. Han blev nummer otte i femte VM-afdeling, som ikke var helt problemløs. Fra en startposition som nummer syv havde hans Honda CBR600RR problemer med at overføre effekten på den fedtede bane. Han ligger nummer seks i VM-serien.
HONDA HAR LANCERET en ny motorcykel i Moto3-klasssen til banerne på 250 ccm fire-takts encylinder motor, der yder 48,2 hk ved 3000 o/m. Samtidig har østrigske KTM meddelt, at de også kommer med i samme serie fra 2012.
MICHAEL SCHUMACHER HAR luftet tanken om at stoppe i Formel 1, men det blev ændret forleden, da fru Corinna gav tilladelse til at fortsætte.
RENAULT HAR PRÆSENTERET en rap Megane RS Trophy version med 2,0 liters turbomotor, der yder 265 hk.
SUPERLEAGUE FORMULA, som i år afvikles i alle verdensdele, søger om FIA godkendelse. Første løb i år blev vundet af engelske Craig Dolby i Assen, Holland, der udløste en præmiecheck på 750.000 kroner.