Kemi-producent rykker
Salget op med 65 procent i maj, melder Liqui Moly.
I maj har Liqui Moly produceret 9000 tons smøremidler og en million dåser additiver.
- Hvad vi her i maj har præsteret inden for salg og fabrik, brugte vi før et helt år til, siger indehaver og adm. direktør Ernst Prost.
Springet i omsætningen er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, eftersom omsætningen allerede i maj sidste år var rekordhøj Årsagerne til denne vækst er foruden den positive udvikling i konjunkturerne også den stærkt voksende eksportforretning, der næsten fordoblede sin månedsomsætning.
- Men det vigtigste er medarbejderne: Hvad de har præsteret i maj er næsten utroligt. Det er jo ikke sådan, at vi trillede tommelfingre sidste år tværtimod. Og alligevel har vi nu også føjet denne ekstreme vækst til. En stor kompliment til mit mandskab, udtaler Ernst Prost.
Prost forhøjer nu målet for omsætningen for 2011 til 400 millioner euro. I det forgangne år var omsætningen 289 millioner euro.
- Vores mål lyder dristigt, men det kan lade sig gøre, fordi vi er hurtige, bevægelige og tæt på kunderne, tilføjer han.
I Danmark sælges Liqui Moly af Auto-G.