23948sdkhjf

Fylder lidt og rummer meget

Den nye Toyota Verso S T2 er en interessant familiebil, der ikke ser ud af meget, men i kabinen overaskes man over de gode pladsforhold.
Man kan ikke beskylde Toyota for at eksperimentere med designet. Det skal helst være konventionelt uden alt for meget sjov, men teknisk kan de godt være med. Kvaliteten er flot, som den plejer at være, når man undlader at tænke på de mange bremseproblemer i USA med Prius-modellen.

Vi talte med flere Corolla-ejere under vores testuge med den nye Verso S, som var meget interesseret i den nye model. De har kørt i Corolla i seks-syv år uden de store problemer og skal i hvert fald ikke springe ud i et andet mærke, bedyrede de uafhængigt af hinanden. Det er den slags udtalelser, man er nødt til at tage alvorligt, selv om vi testkørere ofte synes, at Toyota-biler er lidt kedelige, men det går familien Danmark ikke op i. Det er kvaliteten uden mange problemer, der er vigtigst.

Med den nye Verso S får man i hvert fald en bil, der, trods sine mindre end fire meter i længden, byder på god plads i kabinen til fire, måske fem. Hertil et pænt bagagerum på 430 liter, som kan udvides til hele 1385 liter med splitbagsæde. I prisklassen er det et meget stort bagagerum. Prisen for testbilen er kun 225.995 kroner, plus de sædvanlige omkostninger for levering og nummerpladegebyr. Testbilen var derudover udstyret med navigation til små 8000 kroner, ratbetjening af radio samt måtter.

Fleksibel motor

Motoren er kun på 1,3 liter med en opgraderet ventilstyring, VVT-i, der yder 99 hk. Toyota lover 18,2 kilometer i gennemsnit. Vi kom ud med 16,2 kilometer. Transmissionen er sekstrins, og den trækker vognen uden at kny i sjette gear fra kun godt 60 km/t. Når motoren er varm, kan man sagtens skifte fra andet til fjerde gear og fra fjerde til sjette gear.

Udstyret kan man ikke klage over med hele sikkerhedspakken. På komfortsiden er der kørecomputer, elruder foran, sædevarme, el-spejle, multijusterbart rat, skuffe under passagersædet foran, armlæn, manuel aircondition, Isofix beslag ved bagsædet med mere. Men den mangler fartpilot.

Sæderne i den lille bil er gode foran med pæn rygstøtte. Undervognskomforten er tip-top til den lange rejse, og så er den jo femdørs, ikke at forglemme. Foran er der kun én stor visker, som klarer jobbet til ug, mens bagrudeviskeren synes lille og snoldet og burde opgraderes.

Let støjende

Verso kunne godt være lyddæmpet bedre ved de hurtigere hastigheder. Den leveres også med automattransmission.

Toyota tilbyder tre års mekanisk garanti eller 100.000 kilometer, tre år på lakken, og 12 år mod rustgennemtæring. Der kræves fuldt sikkerhedstjek for hver 30.000 kilometer, og mellemliggende sundhedstjek for hver 15.000 kilometer. Man kan tegne en servicekontrakt på 45.000 kilometer/tre år for 230 kroner per måned inklusive moms, eller 18 øre per kilometer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078