23948sdkhjf

D.A.F.: Klogt at øge befordringsfradraget

De høje benzinpriser har fået Skatterådet til at overveje en forhøjelse af befordringsfradraget. Det er det helt rigtige håndtag at skrue på, mener Danmarks Automobilforhandler Forening.
D.A.F.'s beregninger viser, at brændstofpriserne er steget med op imod 36 procent siden 2005 – og med hele 11 procent siden efteråret 2010. Til sammenligning er befordringsfradraget blot steget med 19 procent siden 2005 og med lige godt fem procent siden efteråret 2010.

På den baggrund støtter foreningen Skatterådets formand Hanne Søgaard Hansens beslutning om at sætte Skatteministeriet til at regne på en mulig forhøjelse af kørselsfradraget.

- Med den seneste eksplosive stigning i benzinpriserne er kløften mellem brændstofpriserne og befordringsfradraget simpelthen for stor. Derfor er det helt rigtigt set af formanden for Skatterådet at se på sagen, siger D.A.F.-direktør Jens Brendstrup.

D.A.F.'s beregninger viser også, at de seneste prisstigninger rammer de danske familier hårdt på pengepungen. En almindelig familie, hvor bare én forældre pendler den gennemsnitlige afstand på cirka 19 kilometer til og fra arbejde hver dag, skal af med cirka 100 kroner mere om måneden til benzin i forhold til efteråret 2010. Og for familier, hvor begge forældre kører i bil på arbejde, betyder det en ekstra omkostning på 2400 kroner om året.

- Når befordringsfradraget slet ikke er fulgt med benzinprisen, rammer det familiernes økonomi. Og de ekstra omkostninger er af en størrelsesorden, der kan mærkes i en almindelig dansk husstand, siger Jens Brendstrup og fortsætter:

- Set i samfundsøkonomisk sammenhæng er det helt afgørende for den økonomiske vækst, at mobiliteten på arbejdsmarkedet øges. Derfor er befordringsfradraget både et nødvendigt og klogt håndtag at skrue på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079