23948sdkhjf

Nyt album fra Sørensen

FTZ-direktør synger videre. Gør klar til nyt album: Into The Fire.
I august 2009 udkom Liset & Sørensens seneste album "At The Edge". I efteråret 2010 begyndte arbejdet frem imod udgivelsen af duoens tredje komplette album.

Igennem efterår/vinter 2010 og pænt ind i 2011 er der blevet skrevet tekster til den nye CD, som får titlen "Into The Fire". Den nye udgivelse vil indeholde mindst 13 tracks/sange: Minimum 9-10 helt nye sange samt nogle tidligere (remasterede) udgivelser, der er tiltænkt som bonus "tracks" på den nye plade.

- Vi har på den nye udgivelse valgt at eksperimentere med forskellige genrer og lydbilleder. Vi håber, at vi gennem disse numre kommer ind under huden på alle. Teksterne er et mix af tanker, virkelighedsbilleder, egne oplevelser, ønsker og fiktion. Her er alt lige fra krig til kærlighed, fortæller Jens Sørensen, som til dagligt er topchef for FTZ.

Pladen produceres/indspilles igen på Lundgaard Studios i Vejen i Danmark. Duoens mangeårige gode ven og producer, Ebbe Ravn, er igen duoens styrmand. Udover denne rolle medvirker Ebbe Ravn også som aktiv musiker sammen med de øvrige udpegede musikere, herunder Michael Lund, der er tidligere medlem og leadvokal i fortidens succesgruppe.

Undervejs har Ebbe Ravn ligeledes givet Jens Sørensen en hånd med omkring fintuning af alle sangene.

Frontvokalerne vekselvirker mellem Liset Skov og Michael Lund, ligesom andre sangere har været ind over. Undervejs har selveste Michael Falch lyttet med og kommet med gode input.

- Denne gang håber vi at nå ud til et endnu bredere publikum. Vi har virkelig slidt med dette album og føler, at der er noget for enhver smag. Råmaterialet er klar, og nu handler det om et par ugers intens slid og afpudsning. Vi håber at have pladen ude i november i år, siger Jens Sørensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078