Nye ejere af Trio Biler
Ændring ejerkreds for Nissan-forhandleren Trio Biler ApS.
Samtidig med ændringen af ejerforholdet, har Leif Johansen fratrådt sin stilling som direktør og overdraget posten til Mette Christensen, som også er et kendt ansigt hos Trio Biler. Mette Christensen vil fremadrettet varetage posten som direktør sideløbende med hendes stilling som økonomichef.
"Vi vil stadig målrettet arbejde for at skabe en sund, tillidsvækkende og troværdig virksomhed, hvor vores vigtigste ressourcer fortsat er vores kunder og medarbejdere. Samtidig vil vi sikre en foranderlig virksomhed, som til enhver tid kan tilpasses markedsudviklingen. Begge vores forretninger fortsætter på samme adresser og med samme engagerede og proaktive medarbejderstab", lyder en pressemeddelelse fra Nissan-forhandleren.
Trio Biler, som forhandler Nissan og Chevrolet, kunne i 2009 fejre 30 års forhandler jubilæum og har siden 1983 været en af Danmarks førende Nissan forhandlere. Trio Biler ApS har to afdelinger i Ballerup og Brøndby og beskæftiger i dag tilsammen cirka 45 ansatte.