23948sdkhjf

Volvo overtager Pininfarina i Sverige

Volvo Cars og Pininfarina i Torino er blevet enige om at stoppe samarbejdet om Pinifarina Sverige AB. I henhold til aftalen overtager Volvo Cars Pinifarinas del af fabrikken i Uddevalla til maj 2013.

Det er her, man fremstiller Volvo C70 Cabriolet, og har gjort det siden 2003. Samarbejdet blev blåstemplet i 2010, da analyseinstituttet J. D. Power kårede C70 som den bedste bil i klassen, oplyser Volvo. Videre hedder det fra Pininfarina:

- Der er sket store forandringer i bilindustrien de senere år. Efter et succesrigt samarbejde med Volvo vi fremover at koncentrere aktiviteterne om design og produktudvikling, bæredygtig mobilitet og udvikling af varemærket. Derfor står vi overfor en fremtid, hvor forudsætningerne er anderledes, siger Silvio Angori, administrerende direktør for Pininfarina S.p.A.

Volvo chefen Stefan Jacoby har følgende kommentarer:

- Vort samarbejde med Pininfarina har været fortrinligt og en stor fordel for begge parter. Når vi vælger at stoppe nu, er det en beslutning, vi er enige om, og som er truffet i erkendelse af, at vi står over for en tid, der byder på nye udfordringer.

Volvo C70 Cabriolet har været en succes i Sydeuropa og den vestlige del af USA, ikke mindst på grund af Pininfarina designet med plads til fire voksne og det smarte faste ståltag, der i løbet af få sekunder foldes ned i bagagerummet. I 2009 blev der fremstillet godt 9100 enheder i Uddevalla, og året efter 7500 C70 Cabriolet. Det er, som Volvo nævner det, to biler i én med det faste ståltag i bagagerummet som roadster, og coupé med toppen oppe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094