FTZ Svendborg fejrede 25 år i samme bygninger
Samtidig var der udstilling med små stande af flere leverandører, som deltagerne fik sig en snak med.
De mange deltagere fra autoværksteder på hele Sydfyn og øerne gav udtryk for godt med arbejde. Enkelte mente, der var en smule bedre sidste efterår, men den generelle stemning var "godt med arbejde".
Kurt Rasmussen har været afdelingsleder siden 1993. Han kom fra Obtec i Svendborg.
- Vi må absolut ikke klage. Vi holder budgetterne. Måske er de første måneder i år startet lidt langsommere, men kunderne er trofaste, udtalte Kurt Rasmussen, der hvert år inviterer kunderne til revyen i Rottefælden.
Henrik Larsen fra Gudme, kendt racerkører med eget værksted, udtalte, at der hersker et fantastisk godt sammenhold blandt kolleger på hele Sydfyn, ikke mindst i kraft af Kurt Rasmussen. Servicen hos FTZ er tip-top, og kunderne får leveret varer tre til seks gange dagligt, afhængigt af hvor de bor, også til Ærø.