23948sdkhjf

Mærker efterspørgsel på rart indeklima

Elstock og au2parts oplever støt stigende efterspørgsel efter renoverede kompressorer, da aircondition de sidste 4-6 år er blevet standard i de fleste biler.
Hvis det ikke er standard, tilvælger mange bilkøbere aircondition, når de står og skal bestemme sig for, hvordan deres nye bil skal udstyres.

Denne udvikling mærker både Elstock og au2parts, der sammen er storleverandører af renoverede A/C-kompressorer til de danske værksteder.

- De sidste tre år er behovet hos vores kunder vokset, og salget af kompressorer er steget støt, siger Thomas Sardemann, produktansvarlig hos au2parts.

Kombinationen af Elstocks program og au2parts’ distributionsnet har været udbytterigt for begge virksomheder.

- Vi dækker nu mellem 85 og 90 procent af den europæiske bilpark, forklarer Jarl Gorridsen, salgsdirektør i Elstock.

- Sydeuropa har naturligvis været et vækstområde og har været med til at bygge vores sortiment op – det kommer os nu til gode på det danske marked.

Mange myter

Ved udskiftning skal hele systemet skylles igennem, og det er vigtigt, at systemet også efter montage er helt fri for snavs og støv.

Det har været en gængs opfattelse, at kompressorer skulle være nye og originale. Sådan er det ikke mere. Genanvendelige dele vinder mere og mere frem, og kvaliteten er kommet derhen, hvor den skal være.

- Vores 35 års erfaring med re-fabrikering af startere og generatorer har lært os, hvorledes følsomme produkter skal håndteres. Både materialer, processer og testprocedurer overvåges og forbedres konstant, så enhedernes kvalitet kommer i top, siger Jarl Gorridsen.

- Desuden er vi opmærksomme på at levere produkterne med synlige instruktioner og den godkendte olie, så de bliver en ’plug-and-play’ løsning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079