23948sdkhjf

Stor fremgang for renoverede bremsecalipre

Renoverede bremsecalipre er som produktgruppe i vækst, hvilket Elstock tydeligt mærker. I årets første kvartal er salget mere end tredoblet sammenlignet med første kvartal 2010.
Elstocks caliperprogram omfatter mere end 2600 varenumre, som dækker over 10.000 forskellige applikationer. I alt er cirka 90 procent af den kørende europæiske bilpark repræsenteret i Elstocks caliperprogram.

- Netop det bredde program er et væsentligt konkurrenceparameter og forklaring på Elstocks succes. Vores kunder ønsker leveringssikkerhed på calipre til alle bilmærker og modeller, der kommer ind på værkstederne rundt om i Europa. Det kan de få hos os, fortæller Jarl Gorridsen, salgsdirektør i Elstock.

På det produkttekniske plan sker der i disse år store ændringer fra hydrauliske calipre mod elektroniske calipre, såkaldte EPB calipre. En udvikling, Elstock følger nøje - og som en af de få aktører tilbyder Elstock en række EPB calipre, hvor båndbremsefunktionen styres af en elektronisk motor monteret på selve caliperen. Således har Elstock EPB calipre i programmet til mange af de nyeste Audi og VW modeller, blandt andet VW Passat 3C og Audi A6.

Billeder fra tre vinkler

Hvor Elstock på sine eksportmarkeder lagerfører sine produkter via et netværk af distributører og grossister, opererer Elstock i Danmark med egne lagre. Således er bremsecaliperne tilgængelige på Elstocks lagre i Silkeborg og København.

Elstock har netop lanceret et nyt bremsecaliper katalog, som udover at præsentere caliperprogrammet også indeholder en visuel oversigt over kriterierne for Elstocks accept af retur-enheder. Denne oversigt gør det let at se hvilke returenheder der accepteres, afvises eller hvor der eventuelt trækkes fra i depositum.

Kataloget har også fået en tilføjelse i form af billeder af enhederne fra tre forskellige vinkler for at lette identifikationen af den korrekte enhed. Ligeledes er PR koder til 490 Audi, Skoda, Seat og VW modeller medtaget, som igen gør det nemt for brugeren at finde den korrekte caliper, oplyser selskabet.

Hvor katalogerne stadig er vigtige til eksportkunder, er danske kunder i stor stil brugere af Elstocks online webshop. Her er de nyeste produktopdateringer altid tilgængelige, og brugerne kan hurtigt finde den ønskede vare via original- og konkurrentnummer eller søge på vognmærke og -model, påpeger Jarl Gorridsen.

Mere om Elstocks ombytningsprogram på www.elstock.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079