23948sdkhjf

Internationalt besøg af unge vognmalerelever

Paintwork@Europe arrangement på Malerskolen i Silkeborg i næste uge.
I næste uge (uge 20) skal 16 unge vognmalerelever fra Østrig, Spanien, Tyskland, Sverige og Danmark gennemføre et internationalt samarbejdsprojekt på Silkeborg Tekniske Skole.

Deltagerne inddeles i fire grupper med et godt miks af de deltagende lande.

Hver af de fire grupper får til opgave at færdiggøre et praktisk projekt samt lave en beskrivelse af processen. Det praktiske element er mindre bildele, der skal repareres for skader – altså fra det det grove til den endelige finish.

Der skal laves projektmapper med en forløbsbeskrivelse af arbejdsprocessen på engelsk samt Fotostory (videosekvenser med speak ). Fotostory skal anvendes som "elev til elev" fortælling og skal senere hen anvendes i de pågældende lande.

Al kommunikation foregår på engelsk.

Forløbet i uge 20 er en del af et Leonardo Partnerskab projekt.

Værkstedsaktiviteter:

Mandag (16. maj 2011) – kl. 12.30 -15.30 – Indledning m.m.

Onsdag (18. maj 2011) – 8:30 – 11:30 og 12.30 – 15.30 – Projektet er i gang.

Torsdag (19. maj 2011) – 8:30 – 11.30 og 12.30 – 15.30 – Projektet nærmer sig sin afslutning.

I forbindelse med besøget indvier skolen i øvrigt en flagallé med internationale flag, der samtidigt er et signal om Silkeborg Tekniske skoles internationale satsning.

Gæsterne bydes velkommen af direktør Peter Kristoffersen og bestyrelsesformand Svend Skov Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065