23948sdkhjf

Den usynlige dræber

Partikelforurening er det største miljømæssige problem for folkesundheden.
Det drejer sig ikke om en konkurrerende krimiserie på DR1. Men om Morten Spiegelhauers indslag i sit program Operation X om luftforurening i Danmark. Danmark har nemlig svært ved at overholde EU’s krav om luftforurening i vores største byer, og det betyder faktisk, at tusindvis af danskere dør hvert år på bekostning heraf. Partikelforurening er dermed det største miljømæssige problem for folkesundheden.

For at imødekomme EU’s krav blev der blandt andet indført miljøzoner og nedsat krav om at tunge dieselkøretøjer skal køre med partikelfiltre. Men Operation X afslørede, at de indførte miljøzonekrav ikke bliver overholdt og at kontrollen med partikelfiltre på lastbiler og busser ikke virker.

Ikke kun de tunge

Nu er det jo ikke kun tunge køretøjer, der kører med partikelfiltre, og generel kontrol og vedligeholdelse af partikelfiltre på alle køretøjer vil kunne redde liv.

Ringe vedligeholdelse kan faktisk medføre op til fem gange så meget partikelemission, hvis der er tale om en ældre bil. Men er bilen af nyere dato, kan emissionsreduceringer som følge af nye teknologier også blive fuldstændig ødelagt ved en teknisk systemfejl.

Det er derfor meget vigtigt, at partikelemission fra motorer i alle aldre og på alle teknologiniveauer jævnligt bliver målt, og at de får den rigtige emissions-relaterede vedligehold og reparation.

Hvis for eksempel et dieselpartikelfilter, som man finder på de fleste moderne dieselkøretøjer, får en defekt, vil partikelemissionen øges med mere end 20 gange – uden tydelige indikatorer eller tab af motoreffekt.

Måler også det usynlige

- Problemet med kontrol af partikelfiltre er, at det er så forbandet svært at få et nøjagtigt billede af problemet, siger Ole Bjerg, teknisk rådgiver i Axel Ketner.

- Ofte foregår kontrollen ved anvendelse af simple røggasmålere, der dog kun måler den synlige røg.

Flere steder i verden, blandt andet i Australien, er man begyndt at forlange direkte målinger af partikelniveauet. Det kræver dog således et rigtigt partikelmåleapparat, og her kan man eksempelvis anvende MPM4 fra tyske Maha, der forhandles af Axel Ketner A/S.

Apparatet er så fintfølende, at det er konkurrencedygtigt med laboratorieresultater.

- Alle tunge værksteder og bilsynshaller burde udføre den slags partikelmålinger på de køretøjer, de får ind.

- MPM4 kan være med til at reducere et køretøjs partikeludslip med op til 80 procent - sikke mange liv, vi kunne redde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078