PraktikPladsPrisen til Egå
Det siger næsten sig selv, hvad prisen drejer sig om, og lige så naturligt er det, at Egå Autohandel i Risskov er blandt de første modtagere.
Der var en kontorelev, en biløkonom, en handelselev til lageret, en vognmaler, en lærling til pladeværkstedet og to automekanikerlærlinge og man søgte oven i købet efter endnu en kontorelev.
Denne særlige indsats er der blevet lagt mærke til og derfor skal Egå Autohandel og kampagnen "Praktikplads til alle på Rådhuset i Aarhus og have overrakt PraktikPladsPrisen, der er udformet af Bjørn Nørgaard og som overrækkes af de Regionale Industripolitiske Udvalg.
Tirsdag 12. april klokken 14.30 skal Egå Autohandel have deres pris på Aarhus Rådhus samt en let anretning.
Om prisen
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond har etableret PraktikPladsPrisen for at anerkende praktikpladsfremmende aktiviteter i Danmark. De 50 bedste blandt de indstillede initiativer fra august 2010 og frem til marts 2011 bliver i denne tid forgyldt.
På www.industriensuddannelser.dk/praktikpladsprisen/ kan man se, hvordan den forgyldte skulptur bliver til.
PraktikPladsPrisen vil fremhæve de initiativer, der i særlig grad medvirker til at øge antallet af praktikpladser og som samtidig understøtter, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse på industriens område. Med PraktikPladsPrisen sætter arbejdsmarkedets parter fokus på, at det er nu, fremtidens arbejdskraft på industriens område skal uddannes.
På samme side vil de udvalgte kandidater blive omtalt.