23948sdkhjf

Måske Formel 1 i Bahrein til november

Som ventet blev Formel 1 kalenderens første afdeling i år, løbet i Bahrein den 13. marts, aflyst på grund af urolighederne i den lille olierige, mellemøstlige østat. Løbet er nu i stedet søgt planlagt til den 6. november i ugen før Abu Dhabi den 13. november, oplyser tyske medier. Finalen i år er i Brasilien den 27. november.

Ændringen om Bahrein er endnu ikke konfirmeret af Formel 1 organisationen. Et par sportschefer, heriblandt Mercedes’ motorsportsdirektør Norbert Haug, mener, der ikke er plads til yderligere et løb i november.

I de seneste uger har alle teams testet de nye racere efter det nye reglement og med Pirelli-dæk i stedet for Dunlop, som flere teams har svært ved at vænne sig til. Testene er blandt andet sket på banerne i Jerez og ved Barcelona, på begge baner over fire dage i træk. De hurtigste har været Felipe Massa, Ferrari, Sebastian Vettel, Red Bull, Rubens Barrichello, Williams, og Nick Heidfeld, Lotus Renault GP, der erstatter den skadede Robert Kubica.

Ferraris racer har vist sig at være den mest stabile indtil videre, oplyser Formel 1 organisationen, mens McLaren og Mercedes har haft visse tekniske problemer, som de nu får et par uger til at løse, inden sæsonen går i gang med første løb 25.-27. marts i Australien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094