23948sdkhjf

Dæk og balance til sæsonen

Au2parts i Vejen og Kolding forbereder sæsonen med besøg hos Flex1One og en infoaften om Autodata.
Foråret er ensbetydende med skift til sommerdæk. Det giver som bekendt travlhed på landets værksteder, men stiller også krav til grossisterne om at kunne levere de rigtige maskiner.

Au2parts vejen havde derfor inviteret til informationsaften i samarbejde med sin leverandør af dæk- og balancemaskiner, Flex1One.

Programmet for aftenen startede med, at Jesper Jørgensen, produktchef hos Flex1One, fortalte om lapning af dæk samt montering af nye dæktyper. Herefter var der rundvisning samt demonstration af dækmaskiner og balancemaskiner, ligesom der var rig mulighed for at se på lifte og reoler i Flex1Ones flotte showroom. Alt i alt en god og lærerig aften for de 55 fremmødte mekanikere, der alle meldte tilbage om en aften, hvor de fik ny viden med sig hjem.

Fremtidens udfordringer

Det er dog ikke kun sæsonen der skal gøres klar til. Fremtiden byder også på nye udfordringer. Derfor havde de to au2parts-grossister i samarbejde med Elektro Partner inviteret til en informationsaften vedrørende nye biler med Euro IV og Euro V.

Frank Donslund, Elektro Partner, fortalte om de nye biler, samt hvad man skal være opmærksom på, når der skal laves service på denne nye type. Dette blev efterfulgt af en gennemgang af Autodata og Autofrontalen. 45 mekanikere var efter denne aften bedre rustet til at modtage fremtidens nye biler, og au2parts vil fortsat have fokus på at klæde værkstederne så godt som muligt på til at kunne følge den teknologiske udvikling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093