Heftige bilnyheder til 24 timers løbet på Nürburgring
For fire år siden deltog VW med en Golf med 300 hk og "kun" forhjulstræk. Den kom i mål som nummer otte generelt.
24 timers løbet på den kendte tyske bane benytter hele banen på i alt 25 kilometer, også den gamle Nordsløjfe.
- Det er vort mål at følge op på den tidligere succes med den nye bil i et af de mest klassiske løb i Tyskland, udtalte motorsportsdirektør Kris Nissen ved lanceringen af den nye Golf24. Men først skal den gennemgå de sidste test. Det er også planen, at deltage i andre løb i år med den nye super-Golf.
Subaru WRX STi
Den anden nye bil i det samme løb på Nürburgring er en helt ny Subaru WRX Sti. Den deltager i den ligeledes nye FIA-klasse R4 Gruppe N med en 2,0 liters turbomotor. Indtil videre er der ikke særlig mange oplysninger om bilen, ud over det bliver en firedørs version.
Subaru har tidligere været meget aktiv i VM-serien i rally med flere mesterskaber. Producenten vil, ligesom VW, senere oplyse, hvem der skal køre bilerne i 24 timers løbet på Nürburgring, der afvikles to uger efter 24 timers løbet på Le Mans, som er et større arrangement med prototyper, mens løbet på Nürburgring primært er forbeholdt "almindelige" racerbiler i forskellige tunings-grader.
Et andet vigtigt 24 timers-løb i Europa er på Spa-Francorchamps i Belgien den 30.-31.juli. Her kommer en del kendte teams til start såsom det nye United Autosports med de tre tidligere Formel 1 navne Mark Blundell, Eddie Cheever og Stefan Johansson fra henholdsvis England, USA, og Sverige, i Audi R8 LMS. Samme bane afvikler også Formel 1 løb den 28. august.