23948sdkhjf

AutoMester messe

Stort medlemstræf i Odense fredag den 27. maj for kædens mere end 440 værksteder.
Den 27. maj 2011 slår AutoMester dørene op for sine medlemmer og deres ansatte ved en stor messe for de mere end 440 værksteder.

- Det er anden gang AutoMester laver en storstilet messe for sine medlemmer. Første gang var tilbage i maj 2009 - og nu gentages succesen, med en forventning om, at op mod 700 besøgende vil lægge vejen forbi Odense, siger kædechef Marian S. Larsen.

For dem der vil have hele dagen med, er der tale om et langstrakt arrangement, som allerede starter kl. 11 med et to timers medlemsmøde. Her vil medlemmerne udover kædechef Marian S. Larsen blandt andet blive underholdt af Niels Erik Folmann, som er kendt fra DR’s tv-program "Kender du typen". Emnet for hans indlæg er "Bedre service eller lavere pris?".

Fra kl. 13 til 18 er der messe, hvor mere end 50 leverandørstande kan besigtiges af AutoMester medlemmerne og deres ansatte. Og der vil også være mulighed for at benytte sig af de mange messetilbud, leverandørerne har med.

Kridt danseskoene

For ledsagerne kan de tilbringe et par timer i selskab med sundhedsrealist Christian Bitz - og af andre tiltag kan nævnes styrkeløft og veteranbiler med mere.

Dagen afsluttes med en stor festmiddag i et telt på FTZ’s nye adresse Hvidkærvej 50, hvor maden bliver leveret af "Den skaldede kok", og der bliver budt op til dans af bandet "Midt om natten", der er kendt for deres brede Kim Larsen repertoire.

- Vi glæder os utrolig meget til at byde vores medlemmer velkommen til messen - til en dag fyldt med lidt fagligt - og masser af socialt indhold. Og med op mod 700 besøgende må vi hellere få "kridtet" danseskoene, udtaler kædechef Marian S. Larsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078