Mandrup: Selvfølgelig skulle vi det
Diginor har overtaget salg og service af Actia testlinjen, nu venter en opgraderingskampagne.
- Vi har tænkt meget over, om vi skulle gå ind i det her og kom til den konklusion, at vi som nichevirksomhed skal kunne tilbyde specialet. Diginor er kendt for at gå lidt længere end vores kon-kollegaer, så selvfølgelig skal vi kunne tilbyde et OEM Pass-Thru interface, forklarer Rolf Mandrup fra Diginor.
Diginor fortsætter salg og support af Actia-testlinjen, så eksisterende og nye kunder fortsat kan få den forventede service. Nordicomp har markedsført Actia i Danmark siden 2007.
- Diginor har med Actia fået muligheden for at tilbyde vores kunder det mest anerkendte Pass-Thru interface til opdatering af bilernes styreenheder.
- Albin Torhus har fået hovedansvaret for Actia, men naturligvis kan vi andre yde service på produkterne og en af hans første opgaver bliver at sætte en opgraderingskampagne i gang.
Ingen can-adapter
- Det nye interface fra Actia behøver ikke can-adapter, så de, der ikke har købt sådan en, sparer nok i sidste ende lidt tid, penge og ærgrelser ved et skifte, da det nye interface samtidig er hurtigere, fortæller Albin Torhus.
- Vi ser alle frem til at arbejde meget mere med Actia og deres multidiag-tester. Indtil videre har vi kun fokuseret på diagnosetesteren til eftermarkedet, men Actia er jo meget mere end det. Actia producerer jo også 4-hjulsudmåling der kan bruges på alle typer lifte, dæk- og afbalanceringsapparater, aircon-fyldere, lifte, lygteudmåling og meget mere.
Actia står bag de originale testere til Fiat-gruppen, Mitsubishi, Mercedes, BMW, Renault og PSA-gruppen.
- For os er det en garanti for ordentlig og sikker kommunikation med bilens styreenheder, når Multidiag bruges af værkstedet, siger Rolf Mandrup.
Multidiag fås i PC-udgave, Pocket PC og Master. Multidiag tilbydes til personbiler og lastvogne.