Goodyear Dunlop åbner fabrik til regummiering
Virksomheden har investeret 3,7 millioner euro i konstruktionen af en mold cure regummieringsfabrik på stedet og har skabt 60 nye arbejdspladser. Investeringen i nyt udstyr og ekstra kapacitet til fremstilling af regummierede lastbildæk er en del af virksomhedens vækststrategi.
I de senere år har Goodyear Dunlop konstant udvidet deres mold cure-produktportefølje. Med Next Tread, Goodyear TreadMax og Dunlop MultiTread tilbyder gruppen i dag et meget omfattende sortiment af regummierede dæk til erhvervskøretøjer. Der er blevet investeret i state-of-the-art regummieringsudstyr, og endnu et trin i udvidelsen vil finde sted midt i 2011, når yderligere 1,2 millioner euro investeres for at opnå en samlet kapacitet på 150.000 dæk pr. år.
- Vi betragter regummierede premiumdæk som en vigtig del af vores flåde-managementprogram for dæk. Nu om dage stiller kunderne, især flådeoperatørerne, krav om mere og mere omfattende produkter: Ikke blot nye dæk, men også andre produkter og tjenester, der minimerer omkostningerne pr. km pr. køretøj, og i denne sammenhæng spiller regummierede dæk en vigtig rolle. Med vores nyeste produkter Goodyear TreadMax og Dunlop MultiTread kan vi reducere driftsomkostningerne på grund af dækkenes længere levetid og højere kilometertal, siger Hubert Moquet, Director Retread Operations for Goodyear Dunlop Europe.