Transportens CO2-kurve knækket
Så er Energi- og olieforums årlige publikation Energinoter på gaden med artikler og omfattende statistik om branchen.
Professor Lene Lange fra Aalborg Universitet ser i årets Energinoter nærmere på de mange muligheder for Danmark i biomasse - heriblandt biobrændstoffer.
Debatten om fremtidens persontransport er fortsat i år blandt andet på baggrund af en ny rapport fra Energi- og olieforum udført af Ea Energianalyse. Rapporten slår fast, at der i de næste 10-15 år - både hvad angår klima og samfundsøkonomi - er mest ræson i at satse på yderligere effektiviseringer af eksisterende bilteknologier, oplyser EOF.
Sidst, men ikke mindst, kan man i dette års Energinoter læse, at transportens CO2-kurve i Danmark er knækket, og ikke vil stige igen. Det skyldes blandt andet langt mere effektive biler samt iblanding af bioethanol og biodiesel i vores benzin og diesel.
Mere på www.eof.dk