23948sdkhjf

Toyota størst for tredje år i træk

Toyota fastholdt i 2010 sin position som verdens største bilproducent målt i antal solgte biler. Det er tredje år i træk, at Toyota Motor Corporation har placering, efter at japanerne overhalede GM.

Toyota, der blandt andet omfatter mærkerne Toyota, Lexus, Daihatsu og Hino, gik 8,2 procent frem og solgte 8,42 millioner biler i 2010.

General Motors Co., som i Europa er mest kendt for Opel, gik 12 procent frem til 8,39 millioner.

Europas største bilkoncern, Volkswagen AG, steg 14 procent til 7,14 millioner biler. Volkswagens største mærker er VW, Audi, Skoda og Seat. Tyskerne har en erklæret mission om at blive verdens største senest i 2018.

Alle salgstal er baseret på koncernernes egne oplysninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078